Alle ingredienser røres grundigt sammen. Dejen kommes i en bøtte, som lukkes med låg. Dejen hviler et døgn i køleskab (overhold meget gerne dette døgn, da hviletiden giver smag og karakter til brødet).
Formning af brødene:
Tag bøtten med dejen ud af køleskabet, tag låget af og lad bøtten stå på køkkenbordet mens ovnen opvarmer.
Sæt en bageplade i ovnen. Tænd ovnen på 250 grader almindelig ovnvarme (dvs. ikke varmeluft) og lad den varme helt op inden næste trin.
Kom mel på køkkenbordet og tag dejen ud herpå.
Del dejen i to og rul/form med let hånd de to dele dej til to b rustikke brød. Dejen skal ikke æltes igennem inden den formes til brød. Rul brødene i mel.
Bagning af brødene:
Brødene bages ...
først 10 minutter på 250 grader alm. ovnvarme (= ikke varmluft)
dernæst ca. 20 minutter ved 200 grader alm. ovnvarme
Måske skal brødene bage lidt mere end de 20 minutter til sidst - jeg bruger stegetermometer, dette skal vise 90 grader, når brødene er færdige.
Opbevaring
Brødene er superlækre, når de er nybagte, men de faktisk også rigtigt lækre nogle dage derpå, så længe de opbevares i plastpose i stuetemperatur.