Go Back
+ servings
Perlecouscoussalat med falafler og tahindressing

Perlecouscoussalat med falafler og tahindressing

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

Salat

  • 200 g perlecouscous , rå + 5 dl vand + 1/2 tsk salt
  • 2 tsk olivenolie
  • 300-400 g falafler
  • 50 g græskarkerner
  • 75 g rucola
  • 1 agurk
  • 1 bundt persille
  • 1 ubehandlet citron , skallen heraf
  • Feta , gerne Puck
  • 1 tsk knust flagesalt
  • 1/4 tsk groft sort peber

Tahindressing

  • 4 spsk tahin
  • 4 spsk yoghurt natural
  • 1/2 tsk knust flagesalt
  • 1 tsk agavesirup
  • Lidt tørrede chiliflager
  • Koldt vand

Sådan gør du

  • Perlecouscous + vand + salt koges op, herefter lægges låg på, og der skrues ned for varmen til relativt lav varme (hos mig trin 3 af 9). Perlecouscous'en simrer på denne måde ca. 8 minutter til perlecouscous'en er mør. Herefter drænes det overskydende vand fra, perlecouscous'en overhældes med koldt vand og drænes igen. Vend de to tsk olivenolie godt rundt i den kogte perlecouscous, dette dels for at forhindre sammenklistring, dels for smag.
  • Salatens elementer klargøres:
  • - Falafler steges sprøde og deles med fingrene/skæres i ca. 3 stykker pr. falafel
  • - Græskarkerner ristes på en hed tør pande til de har fået lidt farve
  • - Rucola skylles og skæres meget groft
  • - Agurk skæres i chunks af ønsket størrelse
  • - Persille skæres groft
  • - Citronskallen rives fint
  • - Feta smuldres i ønsket størrelse
  • Alle dressingens elementer røres grundigt sammen. Tilsæt koldt vand til ønsket konsistens er opnået. Dressingen vil sætte sig i køleskab, hvis den herefter er for fast, irøres blot lidt mere vand.
  • Kom rucola, agurk, persille, citronskal, kogt perlecouscous og falafelstykker i en skål eller på et fad og vend sammen med let hånd.
  • Drys lidt af de ristede græskarkerner samt lidt af den smuldrede feta på toppen, og server resten ved siden af. Server også dressingen ved siden af.
Rigtig god fornøjelse