Go Back
+ servings
Pandekager

Pandekager - morfars luksuspandekager

Da jeg var barn, kørte min far og jeg i skoven om efteråret og samlede brombær. Når vi kom hjem, bagte min far sine helt fantastiske pandekager, og min mor lavede den skønneste kompot af brombærrene. At nyde de nybagte pandekager fyldt med lun brombærkompot og blød vaniljeis i er et skattet barndomsminde for mig
Udskriv
26 pandekager - stegt på en lille pande Ø17cm (målt i pandens bund) - ca. samme størrelse som de pandekager man køber i supermarkederne

Det skal du bruge

  • 375 g hvedemel
  • 3/4 tsk salt
  • 1 1/2 tsk sukker
  • 2 1/2 dl kærnemælk
  • 5 dl mælk
  • 6 æg
  • 3 spsk neutral olie
  • Smør til panden

Sådan gør du

  • Mel, salt og sukker blandes en skål.
  • Mælk og æg piskes grundigt sammen med elpisker i en anden skål.
  • I skålen med melbalndingen sættes elpiskeren på laveste hastighhed og ca. 1/4 af mælk-æggebalndingen tilsættes under rolig piskning. tilsæt gradvist mere af mælk-æggeblandingen og i melblandingen, men sørg for at piske godt igennem mellem hver ny tilføjelse, så klumperne piskes ud. Det er nemmest at få primet melklumperne ud, når dejen er tyktflydende. bliver den for tynd, er klumperne ikke nemme at komme til livs (går dethelt galt, så giv dejen en kort tur med stavblender. Tilsæt olien til sidst og pisk dejen grundigt.
  • Lad dejen hvile 1/2 time.
  • En pande (jeg bruger en pande med en diameter på 17 cm målt i bunden) varmes op til god varme - jeg steger pandekager på trin 7 af 9, men dette kan variere afhængigt af pande og komfur. Smelt ca. 1/2 tsk smør på den varme pande, og hæld derefter 1/2 dl dej på panden, som fordeles ved at panden drejes, så dejen fylder hele panden. Når dejen er ikke længere har 'våde' områder samt har et 'mat' udseende, vendes pandekagen. Pandekagen steges kort på 'side to'.
  • Pandekagen kan spises med det samme eller gemmes indpakket i fx plastpose eller -bøtte. Pandekagerne opvarmes nemmest og bedst kortvarigt i mikroovn.
Rigtig god fornøjelse