Go Back
+ servings

Nemme og bløde fødselsdagsboller med fuldkorn

Verdens bedste fødselsdagsboller - hvis du spørger mig, i hvert fald. De er bløde. Lidt søde. Nemme at bage. Indeholder endda lidt fuldkorn. Og så er de altid populære hos både store og små. De her boller smager simpelthen af hygge og fødselsdag
Udskriv
14 boller

Det skal du bruge

  • 3 dl mælk
  • 50 g gær
  • 65 g smeltet smør
  • 150 g hvid hvede mel (det er et fuldkornsmel)
  • 325 g hvedemel
  • 3/4 tsk groft salt
  • 2 spsk sukker
  • Evt. 1 spsk stødt kardemomme
  • Evt. 10 g bageenzymer (kan sagtens udelades)
  • Penling: Sammenpisket æg

Sådan gør du

  • Gæren udrøres i mælken.
  • Det smeltede smør tilsættes, og blandingen røres sammen.
  • De øvrige ingredienser tilsættes (undtagen ægget, der skal bruges til pensling), hold lidt af hvedemelet tilbage og tilsæt det efter behov (sandsynligvis passer den angivne mængde mel) - OBS: Dejen må ikke blive for tør, hellere en anelse klistrede side. Dog er det vigtigt, at dejen heller ikke er for flydende, så bollerne kan holde formen. Dejen røres/æltes grundigt sammen.
  • Bollerne rulles til kugler og sættes på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Læg et viskestykke over bollerne og lad dem hæve i stuetemperatur 50 minutter.
  • Pensl bollerne med æg.
  • Bollerne sættes ind i en kold ovn på midterste ribbe. Tænd ovnen på 190 grader almindelig ovnvarme.
  • Bag bollerne ca. 15 minutter til bollerne er fint gyldne (skal kun være en smule gyldne i bunden).

Noter

Ønskes rosinboller: Tilsæt 250 g rosiner til dejen.
Kom bollerne i en pose eller bøtte med låg, når de er kølet af og opbevar dem der indtil servering, herved opnås det allerblødeste resultat.
Bollerne holder sig bløde nogle dage i plastikpose/lukket bøtte. De er også gode efter en tur på brødrister.
Bollerne er fryseegnede.
Rigtig god fornøjelse