Gæren udrøres i mælken.
Yoghurt og smeltet smør tilsættes, og blandingen røres sammen.
De øvrige ingredienser tilsættes, hold dog noget tilbage af hvedemelet. Dejen røres grundigt sammen. Tilsæt mere mel lidt ad gangen, dette for at dejen ikke mættes for hurtigt. Dejen skal være lidt klistret/fugtig og endelig ikke tør.
Kom et stykke bagepapir i et fad str. 20 x 30 cm (gerne metal).
Vej dejen og del den herefter i 12 lige store stykker, sørg for at hver bolle vejer lige meget (dette for at bollerne får samme størrelse og dermed bager ens i fadet).
Tril hvert stykke dej til en fast og kuglerund bolle og placer bollerne i fadet med samme afstand mellem hver bolle.
Læg et klæde over bollerne og lad dem hæve 1 time.
Bollerne pensles og drysses med finvalsede havregryn, sesamfrø og lidt rugmel.
Bollerne sættes ind i KOLD OVN (herved udnyttes ovnens opvarmning), tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme (ikke varmluft).
Bollerne bages ca. 20 minutter, til de er flot gyldne.
Når bollerne er færdige, fjernes de hurtigst muligt fra bagepapiret og køler af på bagerist (står bollerne på bagepapiret, dannes kondens, og bollerne bliver bløde i bunden).