Go Back
+ servings
Mørkt maltrugbrød med syltet appelsinskal og hele hasselnødder

Mørkt maltrugbrød med syltet appelsinskal og hele hasselnødder

Udskriv
1 brød i en rugbrødsform str. 31 x 11,5 x 7 cm)

Det skal du bruge

  • 6 dl vand, lillefingervarmt
  • 15 g gær
  • 260 g grovvalsede havregryn
  • 300 g rugmel
  • 100 g syltet appelsinskal
  • 100 g hele hasselnøddekerner
  • 50 g hørfrø
  • 20 g mørkt maltmel
  • 20 g groft salt
  • Drys: Masser af hasselnøddeflager

Sådan gør du

  • Opløs gæren grundigt i vandet.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dejen grundigt sammen, enten med grydeske eller i røremaskine.
  • Beklæd en 2 liters rugbrødsform med bagepapir og kom dejen heri.
  • Med en fugtet dejskraber (den skal fugtes jævnligt undervejs) trykkes dejen meget grundigt ned i formen, ud i alle hjørner, til alle kanter og ned i formen. Dette gøres for at undgå lufthuller i dejen. Vandet på dejskraberen modvirker, at dejen klistrer.
  • Bank formen med dejen hårdt mod bordet nogle gange, igen for bedst muligt at undgå lufthuller.
  • Kom drys, fx solsikkekerner, på rugbrødet og tryk dette let ned i dejen.
  • Stil rugbrødet til hævning 45 min. ved stuetemperatur.
  • Når de 45 min. er gået, tændes ovnen på 200 grader almindelig ovnvarme, og ovnen varmes helt op.
  • Formen med rugbrødsdejen sættes på en bagerist og bages midt i ovnen i ca. 60 minutter. Bruges stegetermometer, er rugbrødet færdigt ved 98-99 grader.
Rigtig god fornøjelse