Go Back
+ servings

Mandelkage med bær og rårørt vaniljecreme

Der skal bruges en minihakker, hvis du selv vil hakke mandlerne til kagen. Har du ikke en minihakker, kan du købe klart-til-brug mandelmel
Udskriv
1 kage i en springform Ø22cm - til cirka 8 personer

Det skal du bruge

Kage

  • 200 g mandler eller samme mængde mandelmel
  • 200 g sukker
  • 3 æg

Rårørt vaniljecreme

  • 1 1/2 dl piskefløde
  • 3 spsk flormelis
  • 3 tsk vaniljesukker
  • 1 1/2 dl fraiche eller skyr naturel

  • Bær - friske og masser af dem, gerne en blanding af jordbær, hindbær og blåbær

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
  • Klargør springformen: Klip et stykke bagepapir ud til en cirkel, der passer i bunden af formen. Smør hele formen med smeltet smør og ilæg herefter det udklippede stykke bagepapir i bunden af formen.

Kagen

  • Hak mandlerne fint i en minihakker. Det gør ikke noget, hvis der er lidt små mandelstykker imellem, det giver lidt lækkert crunch i kagen. Bruger du mandelmel er dette klart til brug.
  • Pisk æg og sukker til en tyk og cremet masse, pisk gerne 1 - 1 1/2 minut.
  • Vend mandelmelet roligt i æggemassen og hæld dejen i den forberedte springform.
  • Bag kagen 38-40 minutter.
  • Kages afkøles på bagerist i formen. Tryk toppen blidt ned, hvis den ikke selv er faldet. Dette vil krakelere overfladen, det helt ok.

Cremen

  • Piskefløde, flormelis og vaniljesukker piskes til et blødt flødeskum, der lige skal kunne stå selv.
  • Vend roligt fraiche/skyr naturel i flødeskummet.

Færdiggørelse

  • Server kagen enten smurt med cremen og bærrene fordelt over kagen (gøres lige inden servering), hvilket ser flot og festligt ud på et kagebord. Eller server kagen med creme og bær ved siden af, så man dels selv kan tage det på/til sin kage, man ønsker og dels så kagen ikke bliver blød på toppen af cremen.
Rigtig god fornøjelse