Go Back
Kaffekage

Kaffekage

I denne opskrift bruges en rund metalform str. Ø23 cm.
Udskriv

Det skal du bruge

Kage

  • 80 g smør
  • 80 g lys chokolade
  • 10 g Nescafé Gold Crema
  • 100 g mælk
  • 50 g hvid fuldkornshvedemel
  • 150 g hvedemel
  • 125 g brun farin
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 100 g æblemos uden stykker i
  • 1 dl danskvand
  • *

Kaffeglasur

  • 150 g flormelis
  • 1 let strøget spsk Nescafé Gold Crema (alm. spiseske)
  • 2 spsk vaniljesukker
  • 3 1/2 - 4 spsk kold vand (alm. spsk)
  • *

Topping

  • Groftknuste valnøddekerner

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovnvarme (=over- og undervarme).
  • Beklæd en rund metalform Ø23 cm med bagepapir.
  • Smør, chokolade, Nescafé og mælk smeltes sammen i en lille gryde ved lav varme og omrøring ind i mellem.
  • Hvedemel, hvid fuldkornshvedemel, brun farin, vaniljesukker og bagepulver kommes i en skål og blandes grundigt med piskeris (dette hindrer klumper i dejen og er nemmere og hurtigere end at si blandingen).
  • Tilsæt æblemos og danskvand til melblandingen i skålen og rør let sammen med en grydeske.
  • Tilsæt den smeltede smør-chokolade-blanding til blandingen i skålen. Vend det hele sammen med rolig og let hånd, stadig med grydeske. Rør kun indtil dejen er blandet helt sammen, jo mindre man rører i en kagedej, jo bedre.
  • Kom dejen i den bagepapirsbeklædte bageform.
  • Bag kagen i 25-30 minutter. Kagen er færdig, når en testpind (fx en tandstik eller en stegenål) kommer op uden dej på.
  • Kagen afkøles helt, inden glasuren kommes på. Glasuren røres umiddelbart inden, den skal på kagen. Drys med valnødder mens glasuren stadig er våd.
Rigtig god fornøjelse