Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovnvarme).
Beklæd en metalmuffinform med store papirmuffinforme
Riv skallen af appelsinen fint - OBS: Laver du mascarponecreme med appelsin som topping til muffinsene, bruges 3/4 af skallen i dejen og resten i cremen. Bruger du flormelis til drys på muffinsene bruges al skallen i dejen.
Pres saften af appelsinen (se angivet mængde saft i ingredienslisten - er der ikke helt nok saft i appelsinen spædes op med vand eller appelsinjuice)
Halver hasselnødderne og skær dadler i relativt 'mellemfine' stykker - bruges syltet appelsinskal fra supermarkedet i stedet for dadler er disse allerede i passende stykker.
Bland alle ingredienserne, mælken til sidst.
Fordel dejen i muffinsforme.
Julemuffinsene bages ca. 15 minutter.
Ved servering: Si flormelis over de afkølede muffins eller påsmør mascarponecremen.