Tænd ovnen på 275 grader varmluft og sæt gryden med låg på ind i ovnen på en bagerist på midterste ribbe. Ovn og gryde skal opvarme i 40 minutter. Det tager tid for gryden at blive helt gennemvarm (og det er vigtigt, at den er det!), derfor den lange opvarmningstid.
Når ovnen er tændt, kommes rigeligt hvedemel på køkkenbordet. Skrab roligt med en fugtet dejskraber dejen ud på det meldækkede bord.
Dejen hviler her i de 40 minutter, ovnen skal opvarme.
Herefter tages gryden ud af ovnen og låget tages af.
Skru ovnen ned på 250 grader varmluft.
Kom lidt mel i bunden af gryden (dette afhjælper at brødet bages for mørkt i bunden).
Dejen skal nu foldes, inden den lægges i gryden og bages:
Med let fugtede hænder foldes hver side (4 sider, ligesom en firkant) ind over midten af dejen. Fugt hænderne let inden hver foldning (vandet modvirker klistring). Dejen foldes, så den er en firkant (sådan cirka).
Fugt hænderne let igen og saml forsigtigt dejen op og læg den lidt kvikt i gryden med samlingen OPAD.
Læg låg på gryden.
Gryden med dejen sættes ind i ovnen på bageristen på midterste ribbe og bager ca. 45-50 minutter. (Bruges stegetermometer er brødet færdig ved 96-98 grader).
Afkøl brødet helt eller delvist inden servering.