Go Back
+ servings

Grydebrød

Udskriv
1 brød

Det skal du bruge

  • 5 g gær
  • 4 dl vand
  • 75 g surdej
  • 225 g fint fuldkornsmel (hvid hvede eller fuldkornsspeltmel)
  • 225 g hvedemel
  • 10 g knust flagesalt
  • 1 tsk sukker

Sådan gør du

Aftenen inden

  • Udrør gæren i lidt af vandet. Når gæren er udrørt, tilsættes det resterende vand samt surdej, og der røres grundigt.
  • Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og rør dejen meget grundigt sammen (i røremaskine røres 15 minutter på høj hastighed. Dejen skal slippe skålens kanter, når den er færdig).
  • Tildæk skålen med staniol eller husholdningsfilm og stil dejen i køleskab til hævning natten over/ca. 8 timer.

På dagen

  • Tænd ovnen på 275 grader varmluft og sæt gryden med låg på ind i ovnen på en bagerist på midterste ribbe. Ovn og gryde skal opvarme i 40 minutter. Det tager tid for gryden at blive helt gennemvarm (og det er vigtigt, at den er det!), derfor den lange opvarmningstid.
  • Kom rigeligt hvedemel på bordet og skrab med en fugtet dejskraber dejen ud på det meldækkede bord.
  • Dejen hviler her i de 40 minutter, ovnen skal opvarme.
  • Herefter tages gryden ud af ovnen og låget tages af.
  • Skru ovnen ned på 250 grader varmluft.
  • Dejen skal nu foldes, inden den lægges i gryden og bages:
  • Med let fugtede hænder foldes hver side (4 sider, ligesom en firkant) ind over midten af dejen. Fugt hænderne let inden hver foldning (vandet modvirker klistring). Dejen foldes, så den er en firkant (sådan cirka).
  • Fugt hænderne let igen og saml forsigtigt dejen op og læg den lidt kvikt i gryden med samlingen OPAD.
  • Drys brødet gavmildt med hvedemel.
  • Læg låg på gryden.
  • Gryden med dejen sættes ind i ovnen på bageristen på midterste ribbe og bager ca. 45-50 minutter. (Bruges stegetermometer er brødet færdig ved 96-98 grader).
  • Afkøl brødet delvist inden servering.
Rigtig god fornøjelse