Skyl og afdryp bønnerne grundigt og afdryp de soltørrede tomater.
Ordn og skær løg og hvidløg i relativ små stykker.
Kom kidneybønner, soltørrede tomater, løg, hvidløg, hakket tomat, kokosmælk, rød balsamico, vand og grøntsagsbouillonterning i en gryde og kog det hele roligt og med låg på gryden i 10 minutters tid. Omrør ind i mellem. Mens suppen koger, skæres bladselleri og gulerødder i medium stykker og kålen i mediumtykke strimler.
Efter de ti minutters kogetid blendes suppen (gerne med stavblender) rigtig grundigt, til den er så glat som muligt.
Tilsæt grøntsagerne, salt og peber og varm igennem til grøntsagerne er al dente, det tager cirka 10 minutter.
Smag til og juster evt. konsistensen med lidt vand. Suppen skal dog være relativt tyk i konsistensen.
Server sammen med godt brød.