Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovnvarme (dvs. ikke varmluft).
Skær blomkål i mellemstore buketter.
Skær løg i stykker af ønsket størrelse ELLER porrerne renses og skæres i 'mønter' på ca. 1/2 cm tykkelse.
Læg blomkålsstykker samt løg-/porrestykker i et ovnfast fad str. 26 cm I diameter og bland dem.
Rør hytteost, friskost eller Philadelphia+dild, finthakket hvidløg, mælk, majsstivelse, muskatnødpulver og salt grundigt sammen i en skål.
Fordel hytteostblandingen over grøntsagerne i fadet.
Drys gavmildt med pankorasp.
Bag fadet til blomkålsbuketterne er møre og pankoen (pletvist) gylden, afhængigt af størrelsen tager det cirka 40 minutter.
Drys med fx persille ved servering og server gerne sammen med en frisk og sprød grøn salat samt fx vegetardeller.