Go Back
+ servings

Cookie cups med dulce de leche

I denne opskrift bruges en muffinform af metal, da dejen skal holdes fast i formen, så den kan hæve og falde ned.
Udskriv
12 cookie cups

Det skal du bruge

Dej

  • 120 g smør
  • 175 g sukker
  • 220 g hvedemel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1/4 tsk knust havsalt
  • 4 spsk koldt vand

Fyld

  • 1 dåse dulce de leche

Sådan gør du

  • Afvej smørret og lad det blive blødt - skal IKKE smeltes.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Smør en metal-muffinform med smeltet smør i hvert af de 12 huller.
  • Når smørret er blødt, blandes alle ingredienser til dejen grundigt sammen (IKKE dulce de leche, denne bruges EFTER bagning). Saml dejen godt.
  • Fordel dejen i 12 lige store stykker, tril hver dejklump til en rund kugle og tryk en kugle ud i hvert hul i den smurte muffinform. Tryk dejen godt ned og ud i hvert hul og glat overfladen (man glatter nemmest dejen med bagsiden af en let fugtet spiseske (fugtet enten med lidt smeltet smør eller med koldt vand).
  • Bag cookie cupsene 15 minutter.
  • Lad cookie cupsene køle helt af og stil dem på en glat flade (fx et skærebræt), så de ikke får riller i bunden fra bageristen.
  • Fordel en ønsket mængde dulce de leche i hver cookie cup, vær gavmild (der vil være lidt til overs af dulce de lechen). Drys evt. med en smule havsalt på karamellen hvis dette ønskes.
  • Cookie cupsene opbevares i lukket beholder i stuetemperatur, og de holder sig lækre i hvert fald 4 dage (og er næsten allerbedst på andendagen).
Rigtig god fornøjelse