Løget pilles og skæres i mellemfine strimler, og hvidløgene pilles og grofthakkes eller knuses med hvidløgspresser.
Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie i en gryde indtil de er let møre men uden, at de tager farve.
Tilsæt alle øvrige ingredienser undtagen bønner, peberfrugt, squash og blomkål. Bland.
Læg låg på gryden og lad retten småkoge 15 minutter. Omrør ind i mellem.
Mens saucen simrer, ordnes grøntsager og bønner:
~ Skyl og afdryp bønnerne grundigt
~ Skær peberfrugter i tynde skiver
~ Skær squash i tynde "halvmåner"
~ Skær blomkålen i mindre buketter/stykker
Efter de 15 minutter tilsættes bønner, peberfrugt, squash og blomkål. Bland grundigt. Retten småkoger igen 15 minutter under låg og med omrøring ind i mellem.
Smag til og server med avocado, yoghurt naturel/fraiche, frisk koriander og peanuts.