Go Back
+ servings
Bønnefad med mangochutney og kokos

Bønnefad med mangochutney og kokos

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 dåse kidneybønner + 1 dåse sorte linser (eller 2 dåser kidneybønner)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 25 g maizena
  • 65 g mangochutney
  • 1 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1/4 - 1/2 tsk tørrede chiliflager
  • Saft af 1 lime
  • 1 1/2 tsk groft salt
  • 1/4 tsk groft sort peber
  • 2 dl vand
  • 1 (rød)løg
  • 200 g brune champignon (=en bakke)
  • 150 g blomkål
  • 1 rød peberfrugt
  • 75 g sukkerærter
  • 2 bananer

Tilbehør:

  • Brune ris samt peanuts og frisk koriander.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skyl og afdryp bønnerne og linserne grundigt.
  • I en skål stor nok til også at indeholde grøntsagerne røres kokosmælk og maizena grundigt sammen, så kokosmælken er så vidt muligt klumpfri.
  • I kokosmælken blandes mangochutney, karry, gurkemeje, tørrede chiliflager, limesaft, salt, peber og vand. Bland det hele grundigt.
  • Ordn og skær alle grøntsager samt bananer i halv-grove stykker, dog skal blomkålsbuketterne være knap så grove og løgstykkerne heller ikke alt for store.
  • Kom bønner, linser, grøntsags- og bananstykker i skålen til kokosmælkblandingen og vend det hele grundigt sammen.
  • Bønneretten kommes i et let oliesmurt ovnfast fad str. 32 x 22 cm og bages i ovnen 40 minutter, indtil det bobler i kanterne af fadet, overfladen har sat sig lidt, grøntsagerne er tilpas møre men stadig har bid samt har fået lidt overfladefarve nogle steder.
  • Server med brune ris, peanuts og frisk koriander.
Rigtig god fornøjelse