Go Back
+ servings
Blomkålssuppe med karryskum

Blomkålssuppe med karryskum

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

Suppe

  • 600 g blomkål (både top og stok kan bruges)
  • 100 g kartoffel (skrællet vægt)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stængler bladselleri
  • 125 g røde linser
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 11 dl vand
  • 1 tsk groft salt
  • 1/4 tsk groft sort peber
  • 100 g Philadelphia naturel light

Karryskum

  • 2 dl piskefløde
  • 1 1/2 - 2 tsk karry
  • 1/4 - 1/2 tsk knust havsalt
  • Topping: Fx ærteskud eller frisk krydderurt, (ristede) kikærter, solsikkekerner samt brød til

Sådan gør du

Suppe

  • Blomkål, kartoffel, løg, hvidløg og bladselleri ordnes og skæres i små tern
  • Alle ingredienser undtagen Philadelphia og salt kommes i en gryde og koges op. Når det koger skrues ned på lidt under middel varme (hos mig er det trin 4 ud af 9), og suppen bobler med låg på gryden i 1/2 time. Rør undervejs, så linserne ikke sætter sig på bunden af gryden. Salt tilsættes de sidste fem minutter af lige tiden.
  • Gryden tages af varmen, Philadelphia tilsættes, og suppen blendes til lækkert cremet konsistens. Tilsæt ca. 1/2 dl vand, hvis suppen ønskes mere lind og smag evt. til med salt.

Karryskum

  • Kom fløde, karry og knust havsalt i en skål og pisk til en blød flødeskum. Smag til.
  • Serveres toppet med karryskum, ærteskud, (ristede) kikærter og solsikkekerner samt brød til.
Rigtig god fornøjelse