Blomkål, pastinak, og gulerod skæres i små stykker og koges med linser, karry, spidskommen, limesaft, bouillonterning og vand til det er helt mørt og blødt, det tager ca. 1/2 time. hav låg på gryden og rør ind i mellem.
Sæt risene til at koge efter pakkens anvisning.
Mens saucen koger, ordnes fyldet til saucen:
Løget skæres i mellemfine strimler, champignon skæres i tykke skiver og æblerne (med skræl!) skæres i tern af ønsket størrelse. Bønnerne skylles og afdryppes grundigt.
Opvarm en pande og steg champignonskiverne ved høj varme og uden fedtstof til de har taget lidt farve og har smidt eventuel væde. skru ned på middel varme og tilsæt en smule neutral olie samt løgstrimlerne som steges bløde (uden at tage farve). Tag herefter pladen væk fra varmen.
Når grøntsagerne og linserne er kogt helt møre i saucen, tilsættes fløde og salt, som koger med et par minutter.
Herefter blendes saucen med en stavblender til den mest muligt cremede konsistens, hav lidt tålmodighed her.
Når saucen er så glat og cremet som muligt, tilsættes champignon-løgblandingen samt æblestykker og bønner, og det hele varmes igennem.
Server saucen sammen med ris og alt det vigtige tilbehør.