Go Back
+ servings
Tomatgryde med bønner og pasta

Tomatgryde med bønner og pasta

Forestil dig at sidde ved et stort gammelt træbord i et lille hyggeligt hus på landet i Italien. Husets mamma sætter en skål dampende varm mad foran dig - du ved, sådan noget rustik landkost med grove grøntsager, bønner og pasta. Måske drysset gavmildt med parmesan. Sådan smager den her tomatgryde, og mamma mia, det er godt!
Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 100 g suppehorn (gerne fuldkorn)
  • 200 g snackgulerødder
  • 1 løg
  • 3 stilke bladselleri
  • 1 stor rød peberfrugt
  • 2 dåser bønner, gerne borlotti eller cannellini
  • 1 1/2 tsk karry
  • 4 tsk paprika
  • 1/4 tsk chiliflager (mere hvis det skal være stærkt)
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 1 1/2 tsk salt
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk majsstivelse
  • Tilbehør: Parmesan

Sådan gør du

  • Kom hakkede tomater, mælk og majsstivelse i en gryde stor nok til at indeholde alle rettens ingredienser og bland grundigt.
  • Gulerødder skæres i ikke for tykke 'mønter'.
  • Løg, peberfrugt og bladselleri skæres i rustikke og ikke for små stykker (for små stykker kan 'forsvinde' lidt i saucen).
  • Bønnerne skylles og drænes grundigt.
  • Alle rettens ingredienser undtagen parmesan kommes i gryden til tomat-mælk- majsstivelses-blandingen.
  • Retten koges op og bobler 2-3 minutter, så majsstivelsen kan opløses ordentligt. Omrør jævnligt.
  • Herefter skrues ned på medium varme (hos mig er det trin 5 af 9), og der lægges låg på gryden. Retten simrer til grøntsagerne har ønsket konsistens, dette tager cirka 20-25 minutter. Omrør ind imellem.
  • Mens retten simrer, koges suppehornene efter pakkens anvisning - stop dog gerne kogningen når suppehornene er lige knap møre, da de får den sidste varme i retten til sidst.
  • Når suppehornene er færdige, drænes de grundigt for vand, og når grøntsagerne i retten har ønsket konsistens, vendes pastaen heri.
  • Server retten let afkølet (ikke lun, men heller ikke brandvarm - retten smager af mest, når toppen af varmen er taget af).
  • Server sammen med parmesan.
Rigtig god fornøjelse