Go Back
+ servings

Rabarbermuffins med mandelmel & hvid chokolade

Udskriv
12 stk

Det skal du bruge

  • 50 g mandelmel (enten købt eller 50 g mandler malet til fint mel i en minihakker el. kaffekværn)
  • 70 g hvid hvedemel (det er en fuldkornstype, som er næsten så lyst som hvedemel)
  • 130 g hvedemel
  • 80 g sukker
  • 10 g bagepulver*
  • 1/4 tsk knust havsalt
  • 2 gode tsk vanillesukker
  • 3 1/2 dl mælk
  • 25 g smeltet smør
  • 1 tsk æblecidereddike*
  • 100 g rabarber - ordnet vægt!
  • 60 g hvid chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160 grader almindelig ovnvarme.**
  • Ordn og skær rabarber i stykker af ønsket størrelse (ikke for småt) og hak chokoladen groft.
  • Alle ingredienser - undtagen rabarber og chokolade - røres grundigt sammen.
  • Tilsæt til sidst rabarber og chokolade og bland dejen grundigt.
  • Smør hullerne i en muffinform med lidt smeltet smør*** og fordel dejen heri.
  • Muffinsene bages ca. 40-45 minutter, de er færdige, når man stikker fx en tandstik ind i midten af en muffin, og tandstikken ikke har dej på sig, når man trækker tandstikken ud af kagen.
  • Kan holde et par dage i tætsluttende beholder.

Noter

* Bagepulver giver naturligvis hævningen, og da der ikke er æg i dejen til at hjælpe hævningen på vej i denne opskrift, bruges der lidt mere bagepulver end i traditionelle opskrifter. Eddiken giver et lille boost til hævningen, og den kan ikke smages!
** Det er vigtigt, at man bruger almindelig ovnvarme og ikke varmluft, når man bager kager. Dette fordi varmen i ovnen fordeler sig bedre ved almindelig ovnvarme, hvilket betyder at fx muffins hæver pænere. Derudover har jeg fået anbefalet, at man ikke bager kager ved højere temperatur end 160 grader.
*** Jeg anbefaler, at man ikke bruger papirforme, når man bager muffins, da muffins gerne vil hænge fast i papiret. Og så er det vigtigt at smøre metalformen for at være sikker på at kunne få muffinsene hele ud. Jeg ved ikke, om det samme gælder for silikoneforme, da jeg ikke har prøvet at bage disse muffins i denne type form.
Rigtig god fornøjelse