Grøntsagerne klargøres:
~ Løg og hvidløg pilles og skæres fint
~ Squash groftrives på rivejern
~ Pastinak skrælles og groftrives på rivejern
~ Bladselleri skæres fint
~ Kapers hakkes fint
Kom neutral olie i en dyb pande eller en gryde og lad olien varme op.
Steg løg ved mediumhøj varme til de er let bløde (skal ikke tage farve).
Tilsæt hvidløg og steg kort under omrøring (skal ikke tage farve)
Tilsæt risene og steg under omrøring videre et minuts tid.
Tilsæt vinen samt 3 dl af vandet og lad risene suge væsken til sig, mens det koger (ikke bulderkoge men lystig boblen). Omrør.
Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen salt og parmesan og bland det hele grundigt, mens retten koger op. Når retten koger, skrues varmen ned på simre-niveau (hos mig er det trin 3 ud af 9), og retten simrer ca. 15 minutter med låg på panden/gryden. Omrør ind imellem. Risene skal, når de er færdige og klar til næste trin, være møre og have suget det meste af væsken, men ikke det hele.
Tilsæt revet parmesan og salt til retten og vend grundigt rundt.
Er retten til den lidt faste side, tilsættes lidt ekstra vand.
Smag til.
Server straks med ekstra parmesan, frisk basilikum og evt. stegt plantechorizo ved siden af til at toppe med efter lyst og ønske.