Go Back
+ servings
Mellemøstligt nemhedsfad med fetacreme

Mellemøstligt nemhedsfad med fetacreme

Det her er masser af ovnbagte grøntsager, butterbeans, kanel og chili serveret på en bund af fetacreme. Måske med et drys fintrevet citronskal og lidt bredbladet persille?
Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

Til ovnbagning

  • 1 stor aubergine
  • 1 stor fennikel
  • 2 store løg
  • 1 kg modne, smagfulde tomater (det lyder af meget, men det passer!)
  • 2 dåser butterbeans
  • 1 glas sorte oliven (der er ofte ca. 115 g oliven (drænet vægt) i et glas)
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk tørret salvie
  • 1 tsk tørrede chiliflager
  • 1 1/2 tsk salt
  • Olivenolie

Fetacreme

  • 200 g feta, brug gerne Puck feta, den giver en skøn konsistens
  • 50 g skyr naturel eller græsk yoghurt 2%
  • En lille smule koldt vand

Tilbehør

  • Lækkert brød
  • Fintrevet citronskal
  • Evt. bredbladet persille

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Ovnbagning af grøntsager og bønner

  • Aubergine og fennikel skæres i grove stykker og kommes i et ovnfast fad, der kan rumme alle grøntsagerne senere i processen. Vend aubergine- og fennikelstykker med lidt olivenolie.
  • Aubergine- og fennikelstykkerne bages først 15 minutter, mens de øvrige ingredienser til ovnbagning klargøres:
  • Løg og tomater skæres i grove stykker svarende til aubergine- og fennikelstykkerne, butterbeans skylles og drænes grundigt, og oliven drænes for glassets væske.
  • Når aubergine og fennikel har bagt 15 minutter, tilføjes løg- og tomatstykker, butterbeans, oliven, kanel, tørret salvie, chiliflager og salt, og det hele vendes grundigt sammen med olivenolie.
  • Det hele bager ca. 30 minutter, til tomaterne er bløde og har afgivet væske samt de øvrige grøntsager er møre. Vend en eller to gange undervejs.

Fetacremen

  • Mens grøntsagsfadet er i ovnen, laves fetacremen:
    Feta brækkes/skæres i mindre stykker og kommes i en minihakker sammen med skyr/græsk yoghurt.
  • Kør til konsistensen er lækkert cremet.
  • Tilføj en lille smule koldt vand til at justere konsistensen - ikke for meget og hellere en lille smule ad flere omgange - cremen skal være tyk, fast og supercremet.

Servering

  • Anret fetacreme på en tallerken (portionsanrettet) eller et stort fad (til flere personer), herpå lægges grøntsagerne, fintriv evt. citronskal henover og server med lækkert brød og evt. et drys bredbladet persille.

Noter

Er du ikke venner med fennikel? No worries, brug squash i stedet (1 squash til 4 personer)
 
Rigtig god fornøjelse