Go Back
+ servings

Maltboller med valnødder

Udskriv
12 stk

Det skal du bruge

  • 25 g gær
  • 5 dl vand
  • 50 g maltmel
  • 100 g rugmel
  • 100 g grahamsmel
  • 275 g hvedemel
  • 75 g valnødder, grofthakkede
  • 2 tsk akaciehonning
  • 2 tsk salt

Sådan gør du

Sammenrøring og hævning

  • Rør gæren ud i vandet.
  • Tilsæt de forskellige slags mel, valnødder, honning og salt og rør dejen godt sammen i en røremaskine (semi-høj hastighed i 15 minutter indtil dejen slipper skålen og hænger i "tråde" når man trækker i den) eller med en håndmixer med dejkroge.
  • Dæk dejen med et fugtigt viskestykke, og stil skålen på køl til næste dag.

Bagning

  • Tænd ovnen på 275 grader varmluft.
  • En bageplade beklædes med bagepapir og stilles klar på køkkenbordet.
  • Når ovnen er helt opvarmet, bruges to fugtede spiseskeer til at sætte dejen på bagepapiret (vandet på skeerne modvirker klistring). Der bliver 12 boller.
  • Drys bollerne rundhåndet med hvedemel.
  • Sæt bollerne ind øverst i ovnen, og bag bollerne her i 12 minutter ved de 275 grader varmluft. Bollerne vil hæve og flække her.
  • Skru ovnen ned til 200 grader uden varmluft, flyt bollerne ned i midten af ovnen og bag bollerne i 10 minutter (bruges stegetermometer er bollerne færdige ved en centertemperatur på 96-98 grader).
  • Bollerne afkøles på bagerist.
  • Når bollerne er til at røre ved, bankes og børstes de let, så det løse mel kommer af.

Noter

Bollerne bliver fantastisk lækkert sprøde efter en genopvarmning i ovn:
Tænd ovnen på 225 grader varmluft og lad ovnen varme helt op.
Varm bollerne heri indtil skorpen er helt sprød.
Rigtig god fornøjelse