Bollerne kan evt. også drysses lidt frø/kerner inden bagning - kan også sagtens undlades
Sådan gør du
Rør gæren ud i lidt af vandet.
Tilsæt resten af vandet samt alle øvrige ingredienser.
Rør dejen sammen enten på røremaskine eller med håndmixer.
Dæk dejen til fx med et klæde eller i en lukket bøtte og stil til hævning i køleskab natten over.
*
Tag dejen ud af køleskabet og fjern klædet/låget. Lad dejen stå på køkkenbordet i skålen/bøtten mens ovnen varmer op.
Sæt en bageplade i ovnen, tænd ovnen på 225 grader varmluft og lad den varme helt op.
Når ovnen er helt opvarmet lægges et stykke bagepapir på køkkenbordet, og dejen tages med to let vandfugtede spiseskeer fra skålen (hvis det er svært at få dejen delt brug da gerne en saks til lige at snippe dejen over med) og læg 10 høje, runde 'stykker' dej på bagepapiret. Fugt skeerne for hver gang, der tages ny dej.
Spray eller pensl bollerne med vand og drys evt. med lidt frø/kerner, hvis dette ønskes ~ jeg synes, det især smager godt med en blanding af havregryn og hørfrø/solsikkekerner.
Træk bagepapiret med bollerne over på den varme bageplade.
Bag bollerne først ca. 18-20 minutter til ønsket farve.
Bollerne afkøles på rist.
Noter
Bollerne kan også pensles med sammenpisket æg, dette gør at de hæver lidt mere, så af grundopskriften hvor der er angivet 10 boller, bliver der 11-12 boller boller, hvis disse pensles med æg.