Go Back
+ servings
Grove pølsehorn

Grove pølsehorn

Udskriv
12 pølsehorn (der bruges i denne opskrift 6 Peas of Heaven-pølser)

Det skal du bruge

  • 1/2 dl lunkent vand
  • 20 g gær
  • 1 dl mælk
  • 30 g smeltet smør
  • 120 g grahamsmel eller hvid hvede mel
  • Ca. 150 g hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk sukker (primært for at hjælpe hævningen på vej)

Pensling

  • Mælk eller sammenpisket æg
  • Sesamfrø, alm. og/eller sorte

Sådan gør du

  • Udrør gæren i det lunkne vand.
  • Tilsæt herefter de øvrige ingredienser, dog ikke al hvedemelet på en gang. Rør dejen godt sammen, tilføj hvedemel efter behov, dog er det VIGTIGT ikke at mætte dejen, den skal være lidt klistret, da den grove mel suger væske under hævning. Altså: Dejen skal være fast nok til at arbejde med, men stadig til den let klistrede side.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Drys lidt mel på køkkenbordet og rul herpå dejen ud til en cirkel på 35 cm i diameter.
  • Del cirklen op i 12 trekantede felter, bredest ude i kanten og helt smalle inde i midten (samme princip som når man skærer lagkage).
  • Skær de 6 pølser over på midten, så der er 12 korte pølser. Tør pølserne af i køkkenrulle, da de er fedtede.
  • Læg en pølse på den brede ende af et stykke dej og tril ind mod den smalle spids. Læg pølsehornet på bagepladen med den tynde spids ned mod bagepladen.
  • Fortsæt med de resterende pølser.
  • Læg et hårdt opvredet viskestykke over pølsehornene og lad dem hæve 40 minutter.
  • Efter hævning pensles pølserne og drysses med sesamfrø.
  • Sæt pølsehornene ind i KOLD OVN og tænd varmen på 190 grader almindelig ovnvarme (=over- og undervarme).
  • Bagetiden er ca. 20 minutter.
Rigtig god fornøjelse