Go Back
+ servings
Fadsauce

Fadsauce

Koteletter i fad - men uden koteletter. Bare den der himmelske sauce tilsat masser af grønt og bælgfrugter. Det er nyklassisk grøn mormormad
Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 1 bakke (=200 g) brune champignon
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 squash (kan udelades)
  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 dåse linser, grønne eller sorte
  • Bælgfrugterne kan udskiftes med vegetarpølser, beregn 1-1 1/2 pølse pr. person
  • 2 dåser hakket tomat
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 dl fløde
  • 2 tsk paprika
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1/4 tsk groft sort peber
  • 2 1/2 dl koldt vand
  • 25 g majsstivelse
  • Tilbehør: Ris

Sådan gør du

  • Ordn og skær grøntsagerne i stykker af ønsket størrelse (ikke for små, så 'forsvinder' de i lidt i saucen).
  • Bruges bælgfrugter: Skyl og dræn grundigt disse.
    Bruges vegetarpølser: Disse skæres i stykker af ønsket størrelse.
  • Kom den ene dåse hakket tomat i en gryde, tilsæt majsstivelsen og bland meget grundigt.
  • Tilsæt alle øvrige ingredienser og varm saucen op. Fadsaucen skal simrekoge minimum 3 minutter så majsstivelsen koges ordentligt ud.
  • Server med ris.
Rigtig god fornøjelse