Go Back
+ servings

Efterårssuperstar

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

Salat

  • 2 små hokkaidogræskar + en smule olie + lidt havsalt + en smule peber
  • 150 g grønkål (den angivne mængde er kun blade, dvs. uden stilk, og de 150 g er den mængde, der bruges i salaten)
  • 1 1/2 spsk olivenolie
  • 1/2 tsk knust havsalt
  • 1 dåse borlottibønner (de brune) eller 1 dåse belugalinser (de sorte)

Topping:

  • Citronskiver til citronsaftdryp
  • Sesamfrø til drys

Tahindressing

  • 100 g tahin
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk soyasauce
  • 2 spsk riseddike
  • 1 spsk sesamolie
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 2 tsk agavesirup
  • 1/2 tsk havsalt
  • Et nip groft sort peber
  • 1/2 dl koldt vand

Sådan gør du

Lav først dressingen

  • Alle ingredienser til dressingen røres grundigt sammen.
  • Lad dressingen stå og trække smag, mens salaten laves (tahindressingen kan også sagtens laves i forvejen, den holder sig mange dage i køleskab).

Salaten

    - Græskar

    • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
    • Beklæd en bageplade med bagepapir.
    • Græskarrene vaskes og evt. grimme områder på skrællen skæres af. Lad endelig skrællen sidde på, den karamelliserer lidt under bagning og er superlækker.
    • Halver græskarrene og skrab kerner og tråde ud.
    • Skær mediumtykke "både" af græskarrene og læg dem på den bagepapirsbeklædte bageplade.
    • Pensl/spray græskarbådene med lidt olivenolie samt drys med havsalt og en smule groft, sort peber.
    • Bag græskarbådene ca. 1/2 time til bådene er møre og har fået flot farve på især skrællen. Giv evt. kortvarigt grill i ovnen til sidst.

    - Grønkål

    • Skær grønkål relativt fint - er den skåret for groft, kan salaten blive lidt meget at tygge sig igennem, er den skåret for fint, bliver det fesent. Skær grønkålen som du bedst kan lide den.
    • Kom den snittede grønkål, olivenolie samt salt i en skål og kram grundigt med hænderne så kålen bliver lidt blødere og olien fordelt.
    • Bland bønner/linser sammen med kålen.

    Færdiggørelse

    • Læg grønkåls-bønne-/linseblandingen på et fad eller en tallerken.
    • Fordel de bagte græskarbåde oven på grønkålsblandingen.
    • Kom ønsket mængde tahindressing på, drys med sesamfrø og dryp med saft fra friske citronskiver.
    • Server med citronbåde og tahindressing on the side, hvis man ønsker mere af dette på sin salat.
    Rigtig god fornøjelse