Go Back
+ servings
Tomatsuppe med rød pesto og linser

Cremet tomatsuppe med rød pesto og linser

Udskriv
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 løg
  • 1 rød peber
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 dåse hakket tomat
  • 50 g rød pesto
  • 125 g røde linser
  • 7 dl koldt vand
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret rosmarin
  • 1/4 tsk groft sort peber
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 dl fløde

Tilbehør/fyld

  • Fuldkornssuppehorn
  • Evt. lidt chiliolie

Sådan gør du

  • Løg, rød peber (uden stok, membraner og kerner) samt hvidløg skæres i mindre stykker. Skal det være rigtig nemt, kommes de i en foodprocessor og køres til medium/små stykker.
  • Alle ingredienser undtagen salt og fløde kommes i en gryde og koges med låg på gryden og ved lidt under middel varme (hos mig er det trin 3 ud af 9), til linserne og grøntsagerne er møre, det tager ca. 25 minutter. Rør lidt undervejs.
  • Tilsæt salt og fløde, varm suppen kort igennem.
  • Ønskes suppen blendet, gøres dette med stavblender.
  • Smag til og juster evt. suppens konsistens med en smule mere vand.
  • Serveres med fuldkornssuppehorn (eller anden fuldkornspasta) og evt. lidt chiliolie til.
Rigtig god fornøjelse