Go Back

Brændte mandler med kanel

Udskriv

Det skal du bruge

  • 200 g mandler
  • 200 g rørsukker
  • 1/2 - 1 tsk kanel
  • 1 dl vand

Sådan gør du

  • Opvarm en pande til middel varme.
  • Kom mandlerne på den varme, tørre pande og rist dem 3-5 minutter, til de begynder at få lidt farve (de må selvfølgelig ikke blive sorte). Vend jævnligt rundt i mandlerne.
  • Tilsæt rørsukker, kanel og vand og lad det boble, stadig på middel varme. Vend rundt i blandingen.
  • Først smelter sukkeret.
  • Så bliver blandingen tør og hvid og sætter sig på mandlerne.
  • Skru evt. en smule ned, hvis du synes, det går for hurtigt.
  • Herefter vendes rundt i mandlerne, til sukkeret er let lysebrunt/rødbrunt. Skrab/bank det tørre sukker, der sætter sig i panden løs, så det kan smelte og blive en del af de brændte mandler.
  • Når mandlerne er færdige på panden, lægges de på et stykke bagepapir på en rist og køler af, inden de kommes i tætsluttende beholder.
Rigtig god fornøjelse