Tomatsalsa
 
 
Tilsæt mere chili hvis du kan lide din salsa med god styrke.
Mængde: 4 personer
Ingredienser
  • 500 g cherrytomater, gerne i forskellige røde nuancer eller forskellige farver
  • 1 rødløg
  • 1 stort fed hvidløg
  • Saft af ½ lime
  • 1 tsk havsalt
  • Evt. ¼ tsk chiliflager
  • En håndfuld frisk koriander
Fremgangsmåde
  1. Skær tomaterne i stykker af ønsket størrelse, kom dem i en si og bland saltet i. Lad tomaterne ligge heri 20-30 minutter, vend rundt ind i mellem. Herved smider tomaterne en del af det vand, der ellers ville udvande salsaen efterfølgende.
  2. Skær løg fint og koriander groft, og knus eller skær hvidløget fint.
  3. Efter udvanding af tomaterne vendes alle ingredienserne grundigt sammen, smag til med salt og evt. chili.
  4. Salsaen serveres afkølet.
  5. Drys gerne frisk koriander på ved servering.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by V FOR VEGETARISK at https://vforvegetarisk.dk/tomatsalsa/