Bygotto med groft grønt, linser og varme krydderier
 
 
Mængde: 4 personer
Ingredienser
  • 300 g perlebyg (ukogt mål)
  • 1 løg
  • 100 g knoldselleri (ordnet vægt)
  • 100 g gulerødder (ordnet vægt)
  • 100 g spidskål
  • 1 bakke brune champignon (=200 g ikke-ordnet vægt)
  • 1 dåse grønne eller sorte linser (= 240 g kogte)
  • Skal fra 1 ubehandlet citron
  • 2 gode tsk spidskommen
  • 1 tsk garam masala
  • ½ tsk chiliflager
  • 1½ tsk salt
  • 1 liter vand
  • 2 grøntsagsbouillonterninger
  • 1 dl hvidvin
  • 1½ dl revet parmesan eller vegansk alternativ
Topping:
  • Persille
  • Hasselnødder
  • Parmesan/vegansk alternativ
Fremgangsmåde
  1. Alle grønsagerne ordnes og skæres i stykker af ønsket størrelse, dog ikke for små.
  2. Alle ingredienser undtagen parmesan kommes i en gryde eller dyb pande.
  3. Retten koges roligt med låg på gryden/panden ca. 20 minutter.
  4. Tilsæt efter de 20 minutter parmesan og bland det grundigt ud i retten, dette vil creme og samle retten.
  5. Tilsæt evt. lidt mere vand og varm igennem, så retten samler sig.
  6. Smag til.
  7. Nyd rygende varm og drysset med persille, hasselnødder og parmesan.
Rigtig god fornøjelse!
Recipe by V FOR VEGETARISK at https://vforvegetarisk.dk/bygotto-med-groft-groent-linser-og-varme-krydderier/