Ovnristede kikærter
 
 
Mængde: 2 personer
Ingredienser
  • En dåse kikærter
  • Lidt god olivenolie
  • Fint salt (fint salt sætter sig bedre fast på kikærterne end fx havsalt)
  • Evt. krydderi efter eget valg (feks. løgpulver, spidskommen, garam masala, løgpulver, (røget) paprika, tacokrydderi, hvidløgssalt/-peber osv)
  • Evt. 2-3 spsk mel, fx hvede- eller majsmel
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Kikærterne drænes, skylles og afdryppes.
  3. Læg bagepapir på en bageplade.
  4. Kom kikærterne i en pose og tilsæt olie, salt, evt. krydderier og evt. mel.
  5. Bland grundigt ved at ryste og "massere" posens indhold (udefra).
  6. Hæld posens indhold ud på den bagepapirsbeklædte bageplade, kikærterne skal ligge i et enkelt lag, når de bages.
  7. Bages ca. 30 minutter til kikærterne er gyldne og sprøde. De må gerne flække, så bliver de ekstra sprøde.
  8. De ristede kikærter kan nydes både varme og kolde.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Opbevares i tætsluttende beholder ved stuetemperatur. De ristede kikærter kan holde sig sprøde ret længe opbevaret på denne måde.
Recipe by v for vegetarisk at https://vforvegetarisk.dk/ovnristede-kikaerter/