Majsbønnebøffer
 
 
Mængde: 6 stk
Ingredienser
  • 1 ds butter beans, skyllet og afdryppet (= 240 g kogte butterbeans)
  • 150 g majs + 3-4 spsk majs (sidstnævnte skal ikke blendes med, men i farsen efter blendning sammen med de øvrige ingredienser)
  • 1 løg
  • ¼ bdt purløg, skåret i små stykker
  • 50 g fint majsmel eller fint fuldkornsmel
  • 1½ tsk salt
  • 2 spsk sesamfrø, evt. ristede
Fremgangsmåde
  1. Rist evt. sesamfrøene på en tør pande til de har taget lidt farve.
  2. Blend de 150 g majs, butter beans og løg rigtig grundigt i en foodprocessor til en så jævn masse som muligt. Massen skal nok skrabes ned fra foodprocessoren sider undervejs.
  3. Kom blandingen i en skål og rør de resterende ingredienser grundigt i.
  4. Lad farsen hvile ½ times tid.
  5. Varm noget olie op på en pande, og form 6 bøffer i ønsket form og tykkelse.
  6. Steg bøfferne til de er flot gyldne på begge sider.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by v for vegetarisk at https://vforvegetarisk.dk/majsboennedeller/