Bønnutella ~ den med chokolade
 
 
Ingredienser
  • 1 dåse butterbeans eller 1 dåse cannellinibønner (= 240 g kogte bønner)
  • 30 g usødet kakaopulver (det man bruger til bagning)
  • 65 g mørk eller lys chokolade* (evt. sukkerfrit, hvis dette ønskes)
  • 8 dadler ELLER 4 spsk agavesirup ELLER sukkererstatning svarende til mængden af agavesirup
  • ¼ tsk knust havsalt
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1¼ dl koldt vand + nok lidt mere
Fremgangsmåde
  1. Bønnerne skylles og afdryppes grundigt.
  2. Chokoladen smeltes.
  3. Alle ingredienser kommes i en skål og køres rigtig grundigt med stavblender** til en ensartet, cremet og jævn masse.
  4. Juster evt. konsistensen med lidt mere vand, hvis dette ønskes.
  5. Kommes i tætsluttende beholder/glas og opbevares på køl.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
*Mørk chokolade giver en lidt voksen, lidt kraftig smag, lys chokolade giver en mildere, rundere smag.

**Stavblender giver det fineste, mest cremede resultat, men fx en minihakker kan også sagtens bruges.
Recipe by v for vegetarisk at https://vforvegetarisk.dk/boennutella/