Rødbedesalat med rød grape
 
 
Ønsker man at tilføje retten protein, kan dette gøres ved at tilsætte linser.
Mængde: 2 personer
Ingredienser
  • 450 g rå rødbeder (=vægt inden skrælning)
  • 2 rød grape (kan erstattes med (rød) appelsin)
  • 50 g dadler (dem i pose, ikke de bløde i papæske!)
  • 2 store spsk frisk timian
  • 25 g valnøddekerner
  • Evt. linser (se øverst i opskriften)
Dressing
  • 4tsk agavesirup eller honning
  • 1½ tsk dijonsennep
  • 2 tsk æblecidereddike
  • 1 tsk olivenolie
  • ½ tsk knust havsalt
  • ¼ tsk groft sort peber
Fremgangsmåde
  1. Dressingen røres sammen. Smag til.
  2. Rødbederne skrælles og rives groft og blandes grundigt sammen med dressingen.
  3. De øvrige ingredienser klargøres:
  4. Grape skæres i halve fileter, dadler skæres i medium stykker (ikke for små), timian skæres medium, valnøddekerner hakkes groft.
  5. De øvrige ingredienser lægges oven på de revne rødbeder - se billederne (alle ingredienser kan naturligvis også vendes sammen, men i så fald bliver alt bare rødbedefarvet).
  6. Nyd salaten kold.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by V FOR VEGETARISK at https://vforvegetarisk.dk/roedbedesalat-med-roed-grape/