Kikærte-scramble
 
 
Mængde: 1 person
Ingredienser
Scramble
  • ½ dl kikærtemel*
  • ½ dl koldt vand
  • ½ tsk knust havsalt
Fyld
  • ½ løg
  • 5-6 cherrytomater
  • Masser af purløg
Fremgangsmåde
  1. Pisk med et lille piskeris (eller en gaffel) kikærtemel, vand og salt grundigt sammen i en lille skål og lad blandingen hvile, mens grønsagerne tillaves.
  2. Løgene pilles og skæres i halvtynde både.
  3. Tomaterne halveres.
  4. Steg på en lille pande ved medium varme løgene i en smule neutral olie til de er let møre.
  5. Tilsæt de halverede tomater og steg til de er let bløde.
  6. Løg og tomater flyttes over i en lille skål el. lign..
  7. Kom kikærtemel-blandingen på den mediumvarme pande og rør/hak i det, som hvis man lavede scrambled æg. Jeg bruger selv to spiseskeer til dels at rode rundt og dels at hakke massen i mindre stykker.
  8. Tilsæt en smule vand, hvis scramblen virker for tør.
  9. Når blandingen har sat sig og ligner scrambled æg (sådan lidt klumpet konsistens), tilsættes de stegte løg og tomater, og retten varmes kort igennem.
  10. Server kikærtescramblen drysset med masser af purløg.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
*Kikærtemel kan somme tider købes i velassorterede supermarkeder, og ellers findes det hos tyrkiske/arabiske købmænd. Kikærtemel går også under navnet "Gram flour"


Prøv også denne variant:
100 g brune champignon
½ løg
½ rød peber
Lidt rå blomkål i små buketter
Recipe by v for vegetarisk at https://vforvegetarisk.dk/kikaerte-scramble/