Saftigt kanelbananbrød med hasselnødder
 
 
Der bruges en rugbrødsform str. 25 x 11 x 7 cm (det er vist nok en 1½ liters form) Dejen kan også bages som muffins, der bliver 12 muffins, som bages ca. 15 minutter.
Mængde: 1 brød
Ingredienser
  • 325 g meget moden banan (=vægten af selve bananerne uden skræl, det svarer til ca. 3 bananer)
  • 1 æg / 1 chiaæg (1 spsk knuste chiafrø rørt med 5 spsk koldt vand)
  • 75 g dadler (den angivne vægt er uden sten og svarere til ca. 7 dadler) ELLER ½ dl flydende sødning, fx agavesirup, Bodylabs zero salted caramel topping eller Fibersirup
  • 2 dl mælk af ønsket type, herunder også plantemælk
  • 2 tsk citronsaft
  • 225 g fint fuldkornsmel, fx hvid hvede mel eller fuldkornsspeltmel
  • ½ tsk havsalt
  • 2 tsk vanille
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1½ tsk natron
  • 1½ spsk kanel
  • 50 g hasselnødder, grofthakket (jeg halverer dem blot)
Fremgangsmåde
  1. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovnvarme (= over- og undervarme).
  2. Bruges chiaæg røres dette sammen, trækker ti minutters tid.
  3. Hak hasselnødderne groft.
  4. Kom alle ingredienser undtagen mandler og chokolade i en foodprocessor og kør til det er en helt glat dej (eller mos bananerne med en gaffel og bland alle ingredienserne i en skål).
  5. Rør de hakkede hasselnødder i dejen med en grydeske.
  6. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir og hæld dejen heri.
  7. Bananbrødet skal bage cirka 1 time. Læg et stykke staniol over brødet efter 10 minutter, ellers ender overfladen med at blive ret mørk. Bruges stegetermometer er brødet færdigt ved en centertemperatur på 88 grader ~ temperaturen er vigtigere end bagetiden, hvilket er afhængigt af ovnen.
  8. Brødet kan nydes lunt, gerne med en klat Naturli´ Smørbar eller smør på, og det kan nydes koldt.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Brødet pakkes i en frysepose og opbevares i køleskab, hvor det kan holde 3-4 dage.
Recipe by v for vegetarisk at https://vforvegetarisk.dk/saftigt-kanelbananbroed-med-hasselnoedder/