Fyldig rødkålssalat med garam masala, perlebyg og linser
Mængde: 2 personer som hovedmåltid eller 3-4 personer som tilbehør
Ingredienser
400 g rødkål eller rød spidskål
120 g grønne eller sorte linser - kogt vægt! (helt fint med dem fra dåse)
35 g perlerug - ukogt vægt!
2 appelsiner
1 spsk garam masala
Valnødder, grofthakkede og i ønsket mængde
1 spsk agavesirup
½ tsk knust havsalt
Fremgangsmåde
Kog perlebyggen i rigeligt, letsaltet vand i 25 minutter. Afdryp og afkøl den kogte perlebyg.
Kog linserne hvis ikke der bruges linser fra dåse. Afdryp og afkøl de kogte linser.
Mens perlebyg og evt. linser koges tilberedes salaten:
Skær rødkålen i ønsket størrelse (jeg kan godt lide helt tyndtskårne strimler).
Appelsinerne skæres fri for skræl og skæres i stykker af ønsket størrelse (jeg fileterer altid appelsiner til salat, men det behøver man ikke)
Valnødder hakkes groft.
Alle elementerne vendes grundigt sammen.
Salaten serveres kold.
Rigtig god fornøjelse.
I øvrigt
Salaten kan også serveres med en skyr-/yoghurtdressing, i så fald skal man ikke komme garam masala, salat og agavesirup i salaten men i stedet blande denne dressing og servere den sammen med salaten (vendes dressingen i salaten vil den blive vandet pga appelsinsaften. Skiftes appelsin ud med en anden frugt/bær, der ikke væder så meget, kan dressingen vendes sammen med salaten): 180 g skyr naturel (min personlige favorit er den fra Løgismose, men anything goes) 1 spsk garam masala 1 spsk agavesirup ½ tsk knust havsalt ¼ tsk groft sort peber
Recipe by v for vegetarisk at https://vforvegetarisk.dk/fyldig-roedkaalssalat-med-linser-garam-masala-perlerug/