Sprøde & smagfulde pebernødder
 
 
Mængde: Ca. 6 plader
Ingredienser
  • 75 g blødt smør (ikke smeltet, bare blødt)
  • 250 g hvedemel
  • 125 g sukker
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 god tsk stødt ingefær
  • 1 god tsk stødte nelliker
  • 1 god tsk kanel
  • 1 tsk stødt sort peber (mindre hvis pebernødderne skal være børnevenlige)
  • 1 dl fløde
  • ¼ dl koldt vand
Fremgangsmåde
  1. Alle ingredienser røres eller æltes grundigt sammen. Jeg bruger røremaskine, men har man ikke sådan en, bruges en grydeske og/eller hænderne.
  2. Dejen skal være blød men ikke klistre. Vurder om der evt. skal en anelse mere mel i dejen.
  3. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn (180 grader varmluft hvis man vil bage flere plader ad gangen).
  4. Dejen rulles ad nogle omgange ud i tynde pølser, hvoraf der skæres små pebernødder. Pebernødder hæver til ca. dobbelt størrelse under bagningen, så de små stykker skal ikke være meget større end en hasselnøddekerne eller 1x1 cm.
  5. Pebernødderne kan enten rulles til kugler eller blot udskæres af dejpølsen.
  6. Pebernødderne sættes på bagepapirsbeklædt bageplade med lidt plads imellem, da de som nævnt hæver lidt under bagning.
  7. Pebernødderne bager ca. 8 minutter, til de er gyldne i bunden ~ én plade i ovnen ad gangen.
  8. Afkøler helt på bagerist og opbevares i tætsluttende beholder.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by v for vegetarisk at https://vforvegetarisk.dk/sproede-og-smagfulde-pebernoedder/