Syltede gulerødder
 
 
Ingredienser
  • Gulerødder i ønsket mængde
Eddikelage
  • (Mængden tilpasses afhængigt af, hvor mange gulerødder man sylter)
  • 2 dl æblecidereddike
  • ½ dl koldt vand
  • 1 tsk sukker
  • ¼ tsk groft sort peber
  • Evt. fyld, fx laurbærblade, sennepsfrø, fennikelfrø, hele peberkorn
Fremgangsmåde
  1. Æblecidereddike, vand, sukker og peber røres sammen, indtil sukkeret er opløst.
  2. Gulerødderne skrælles og enten skrælles i lange, tynde "baner" med fx en tyndskræller eller skæres i tynde "mønter".
  3. Gulerødderne kommes i en beholder, der kan lukkes med låg.
  4. Hæld eddikelagen over gulerødderne, lagen skal næsten dække gulerødderne, men behøver ikke dække helt til at begynde med, for gulerødderne bliver bløde efter lidt tid i lagen og trykkes herefter helt ned i lagen.
  5. Tilsæt evt. ønsket fyld, fx laurbærblade og sennepsfrø.
  6. Luk låget og sæt beholderen i køleskabet.
  7. Lad gerne de syltede gulerødder trække nogle timer inden brug.
  8. Afdryp den ønskede mængde syltede gulerødder i en sigte inden brug for at undgå, at de væder for meget i fx en sandwich.
  9. De syltede gulerødder kan opbevares rigtig længe i tætsluttende beholder i køleskabet.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by V FOR VEGETARISK at https://vforvegetarisk.dk/wraps-med-tofu-og-groent/