Savoysalat med glaskål og citron-vaniljedressing
 
 
Mængde: 4 personer
Ingredienser
Salat
  • 135 g savoykål
  • 1 glaskål
  • 1 pære
  • 25 g parmesan i flager
  • En god håndfuld frisk timian
  • Valnødder eller hasselnødder
  • Tørrede tranebær
Dressing
  • 2 spsk hvid balsamico
  • 1 spsk olivenolie
  • Fintrevet skal af 1 ubehandlet citron
  • ½ tsk vaniljesukker
  • 1 tsk agavesirup
  • 1 tsk stærk sennep
  • 1 tsk havsalt
  • ½ tsk groft sort peber
Fremgangsmåde
  1. Start med at røre dressingen sammen.
  2. Skær savoykålen i helt tynde strimler a ca. 4-5 cm længde.
  3. Skræl glaskålen, skær den i 6 stykker (ligesom kvarte bare 6 stykker) og skær stykkerne ud i tynde "både".
  4. Skær pæren i kvarte og fjerne stilk, blomst og kernehus, skær de kvarte pærer i lange tynde "både".
  5. Brug en kartoffelskræller til at skære parmesanen i grove flager.
  6. Skær eller klip den friske timian groft.
  7. Hak nødderne groft.
  8. Bland alle ingredienserne grundigt, så dressingen fordeles over alle salatens elementer (syren i dressingen vil modvirke, at fx pære bliver brun plus at den vil mørne savoykålen en anelse.
  9. Lad gerne salaten trække nogle timer på køl inden servering (men den kan selvfølgelig også sagtens spises med det samme).
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by V FOR VEGETARISK at https://vforvegetarisk.dk/savoysalat-med-glaskaal-og-citron-vaniljedressing/