Græskarmos
 
 
Ingredienser
  • 1 hokkaidogræskar
Fremgangsmåde
Metode nr. 1: BAGNING
  1. Tænd ovnen på 200 grader alm. ovnvarme (=over- og undervarme).
  2. Et hokkaidogræskar deles i kvarte og kerner og "strenge" fjernes.
  3. De kvarte græskarstykker lægges med skrællen nedad på en bagepapirsbeklædt bageplade.
  4. Når ovnen er varmet helt op, kommes pladen med græskar ind i ovnen, og græskarstykkerne bages ca. 45 minutter, indtil de er helt møre og bløde i kødet.
  5. Græskarstykkerne afkøles lidt.
  6. Skrab med en ske græskarkødet fra skrællen.
  7. Græskarkødet køres med stavblender eller almindelig blender så glat som muligt (dette kan også gøres så grundigt som muligt med en gaffel).
  8. Opbevar græskarmosen i lukket beholder i køleskab, hvor den holder sig nogle dage.
Metode nr. 2: KOGNING
  1. Et hokkaidogræskar deles i kvarte, kerner og "strenge" fjernes, og de kvarte stykker græskar skrælles.
  2. Skær de kvarte græskar i mindre tern.
  3. Kog græskarternene i usaltet vand til disse er helt møre.
  4. Dræn græskarternene for vand i en si.
  5. Græskarkødet køres med stavblender eller almindelig blender så glat som muligt (dette kan også gøres så grundigt som muligt med en gaffel).
  6. Opbevar græskarmosen i lukket beholder i køleskab, hvor den holder sig nogle dage.
Rigtig god fornøjelse.
Recipe by v for vegetarisk at https://vforvegetarisk.dk/graeskarmos/